Mini Samosa med grøntsager med abrikos-chutney, mandler og mynte
4 pers.
15-20 min.

Beskrivelse

Er du snack-sulten, eller mangler du inspiration til en lækker forret? Så er det her helt sikkert en opskrift for dig. I denne opskrift får du mini-samosa med en sød og syrlig abrikoschutney. På toppen får du drysset knasende mandler og frisk mynte. Retten passer perfekt som en lille servering. Servér dine samosa i små skåle eller på mindre tallerkner. God appetit!

Ingredienser

12 stk. Mini Samosa med grøntsager
50 g mandler
3 forårsløg
Lidt frisk mynte

Abrikos-chutney:
100 g tørrede abrikoser
1 dl æbleeddike
1 dl rørsukker
1 knivspids kanel
Salt
Evt. et par stjerneanis til pynt

Fremgangsmåde

Mini Samosa med grøntsager tilberedes efter anvisning på æsken.

Abrikos-chutney:
Udblød abrikoserne i vand dagen forinden, eller kog dem op i vand i ca. 5 min. til de svulmer op. Blend abrikoserne med rørsukker og eddike, og smag til med salt og kanel. Brug eventuelt
lidt af vandet fra de udblødte abrikoser til at justere konsistensen på chutney’en.
Anret det hele med lidt hakkede mandler, stjerneanis, fintsnittet forårsløg og evt. lidt frisk mynte.

Tips!
Bag eventuelt mandlerne i ovnen samtidig med mini samosaerne, så de bliver gyldne og sprøde – og drys med lidt salt.

Produkt i opskrift

Mini Samosa med grøntsager
OKSEKØD & GRØNSAGER